Krydderier & Zanzibar

Spice Tour på Zanzibar

Det er ikke uden grund, at Zanzibar også kaldes for ”The Spice Island”. Øen er verdensberømt for sine krydderier, og der er igennem tiden blevet eksporteret utrolige mængder af krydderier fra Zanzibar og til resten af verden. Krydderierne har en central rolle i både i Zanzibars historie og økonomi.

Tager man rundt til markederne på øen, kan man se kurve, der er fyldt til randen med eksotiske krydderier.

Tager du på en spice tour får du en enestående mulighed for at komme væk fra bylivet i Stone Town og komme ud til de små lokale landsbyer.

På en sådan tur bliver du ført fra små køkkenhaver til større plantager omkring Kizimbani og Kindichi. På turen rundt vil guiden fortælle om de forskellige krydderier, samtidig med at han vil plukke blade fra de forskellige krydderiplanter. Du kan dufte mærke, se og smage de eksotiske krydderier – der er blandt andet kanel, kardemomme, citrongræs, vanilje, peber og nelliker – alt afhængig af sæsonen kan du dufte og smage op i mod 50 forskellige krydderier og frugter på en tur.

Udover at du bliver guidet i hvordan de forskellige krydderier smager og ser ud, så bliver du også underholdt med historier om skikke og overtro i forbindelse med planterne på Zanzibar. Endvidere vil der bliver fortalt om, hvordan de kan bruges både i mad og medicin.

Når man er blevet ført igennem krydderituren, så kan man jo passende spise et lokalt måltid, så man kan smage, hvordan krydderierne bliver brugt i swahillikøkkenet.

En tur rundt i Zanzibars krydderier kan tage fra en halv til en hel dag.