The Zanzibar Animal Park
The Zanzibar Land Animal Park – ZALA
En af attraktionerne på Zanzibar er The Zanzibar Land Animal Park, der I daglig tale blot bliver kaldt for ZALA.
ZALA er både en park og en zoologisk have, der blev skabt af Mohammed Ayoub Haji og ligger placeret cirka fem kilometer fra Jozani National Park. Parken er fyldt med smukke planter og ind i mellem planterne er der små indhegninger, hvor man kan se de lokale dyr helt tæt på.
Et af de mål, som ZALA har, er, at de vil have en samling af alle de krybdyr, der findes på Zanzibar. Så nu har parken i omegnen af 25 forskellige krybdyr, som man kan se. Dyrene lever i indhegninger, men der bliver sørget for, at de har levevilkår, der er så tæt på deres naturlige habitater, som det er muligt. Som publikum kan man blandt andet se en pyton, en grøn mamba, forskellige kamæleoner samt den flere meter lange Zanzibar nil varan.
Derudover er der masser af små vandhuller, hvor der både lever frøer og skildpadder.
Men det er ikke kun krybdyr, der lever i parken. Hos ZALA arbejder med også med bæredygtighed – derfor har de oprettet et avlsprogram for den lille antilopeart Aders duiker. På et område, der er 50*100 meter går der flere voksne antilopepar, der så avler. Når de unge antiloper kan klare sig selv, bliver de sat ud i naturen, og det er ZALAs beskedne bidrag forsøget på at undgå, at arten Aders duiker bliver udryddet.
Aders duiker er blevet en populær kødkilde, og derfor er det nødvendigt med avslprogrammet hos ZALA – der indtil videre er sat syv unge antiloper ud i den vilde natur.
Udover Aders duiker er der også andre pattedyr i parken blandt andet bushbabies og hyrax.
I ZALA er der ansat nogle lokale rangere, der kan fortælle historier om overtro og skik på Zanazibar, alt imens de holder en slange i deres hænder.