Familieferie på Zanzibar

Noget af det rigtig gode ved Zanzibar er, at det er for alle, så man skal ikke betænke sig med at tage på familiebadeferie til Zanzibar i stedet for at tage til de kanariske øer.

Zanzibar har nogle af de smukkeste strande og det mest fantastiske vand, man kan forestille sig. Mange af strandene er børnevenlige, så de små poder kan få sig en dukkert sammen med mor og far.

Nok den mest familievenlige strand er Jambiani Strand, der ligger på Zanzibars østkyst. Området har en utrolig fredelig stemning, så pulsen falder hurtigt til et meget lavt niveau. Det er med andre ord ren og skær afslapningsferie.

Når du er på Jambiani Strand, kan du bruge dagen på at kigge ude over vandet eller læse en god bog, mens du nyder det fantastiske vejr på stranden. Trænger du og din familie en dag til noget eventyr, kan man hurtigt sejle ud til et rev, hvor man kan snorkle og opleve det fantastiske liv, der er under havoverfladen.

Vælger man at bo ved Jambiani Strand kan man eventuelt bo på Blue Oyster Hotel, der har nyere bungalows og en god restaurant.

Men husk på, at uanset hvilken strand du og din familie vælger at være ved, så er det vigtigt at huske en vandfast solcream, da solen er meget stærk på Zanzibar. Ligeledes bør man huske myggebalsam, da myggene godt kan være ret irriterende og sidst men ikke mindst skal man husk badetøj, da Zanzibar er muslimsk og nøgenbadning af enhver art er forbudt – det gælder også for børn.

Zanzibar Dolphin Bay Resort har fantastiske rammer for børn med plads, pools, og store grønne arealer samt legemuligheder - billedet er fra Zanzibar Dolphin Bay Resort