Godt at vide ved rejse til Zanzibar
Når man rejser til fremmede lande og kulturer, er det altid godt at sætte sig lidt ind i, hvad det er for et slags land, man skal besøge. Er det et troede land, er der ting, man ikke skal spise, steder man ikke skal gå, er der internet og den slags. Her følger en liste over ting, der er gode at vide, inden man sætter sig på flyet til Zanzibar.
Sundhed
- drik ikke vandet fra hanen, køb altid vand på flaske
- Spis kun frugt og grønt, som du selv har skyllet grundigt først
- Skal du bruge medicin, skal du sørge for at have nok med hjemmefra til hele turen. Selvom du køber på recept på et apotek, kan du ikke være sikker på, at det er den rigtige medicin du får udlevet – ej heller selvom emballagen ser velkendt ud.
- Du skal helst heller ikke blive stukket med kanyler på de lokale sygehuse.
- Medbring medicin mod diarré – det kan for eksempel var imodium
Penge
- Den lokale valuta er tanzanianske shilling. 1000 shilling er ca det samme som 5 dkr. Men hav gerne nogle amerikanske dollars med, da det ofte er bedre.
- Drikkepenge er meget normalt på Zanzibar, da mange af de lokale i servicefagene er dårligt betalt. I en bar eller en restaurant lægger man som regel 10% af det samlede beløb i drikke penge. Andre der forventer drikke penge er piccoloer, stuepiger og guider.
- Der er ikke mange hæveautomater på Zanzibar – dem, der er, er lokaliseret i Stone Town. Det er klogt at man altid har nogle dollars på sig, mens man er på øen.
Religion og god opførsel
- Vær opmærksom på, at den gennemgående religion på Zanzibar er islam. Det betyder, at man klæder sig tækkeligt, når man går i gaderne, og at nøgenbadning selvsagt er strengt forbudt.
- Selv om det er islam, der er den mest udbredte religion på øen, kan man godt købe alkohol på de fleste restauranter – men lad være med at drikke dig fuld.
- Du bør ikke gå alene rundt i gaderne.
Telefoni, internet og strøm
- Man kan ringe fra Zanzibar med sin mobiltelefon, og man kan købe lokalt sim og taletidskort, så opkaldene på den måde bliver billigere.
- Strømmen i stikkontakterne er 240 volts vekselstrøm ligesom i Danmark – stikne er også som i Danmark. Man skal være opmærksom på, at strømmen bliver afbrudt dagligt på øen, men at de fleste hoteller selv har generator, så det er ikke noget, man som gæst opdager.
-
Der er internet på øen, så man kan maile. Det er dog noget langsomt, men det kan også klare en smule surfen og informationssøgning.