Mad & drikke Zanzibar
Mad på Zanzibar
Når man går ombord i det zanzibarianske køkken bærer det – ligesom kulturen på øen - præg fra mange forskellige lande. Man kan blandt andet støde på indisk, pakistank, arabisk, kinesisk og selvfølgelig afrikansk inspiration.
Men det er swahilikøkkenet, der er meget gennemgående på øen. Mad fra swahilikøkkenet er domineret af frugt, kokos, kokosmælk og alt godt fra havet.
Ved særlige lejlighed kan man få en ret, der hedder Boku Boku, hvis man besøger en normal husstand på Zanzibar. Retten består af oksekød, ingefær, spidskommen, chili, rød- og hvidløg samt hel hvede. Det hele bliver rørt til en slags dej, og spises samme med salat.
En anden traditionel ret er Poisson Aux Coco. Retten består af tre ting, som er hovedingredienserne i det zanzibarianske køkken – nemlig fisk, kokos og en blanding af krydderier. Fisken steges over trækul, og når den er klar bliver den overhældt med en krydret kokossause.
Ud over de lokale retter er der en bred vifte af restauranter at vælge imellem. Der serveres der internationale madretter som europæiske, asiatiske, amerikanske og de fleste nutidige retter.
En restaurant, man ikke kan forlade øen uden at besøge, er Dhow Restaurant. Restauranten er bogstaveligt talt fortøjet ved havnen i Zanzibar City, da det er en restaureret dhow (traditionel arabisk sejlskib) tidligere brugt i samhandelen mellem Zanzibar og de østafrikanske kystlande. Maden serveres som buffet og består af fisk og skaldyr - såsom rejer og hummere. Denne restaurant fremmaner et romantisk billede af østafrikansk samhandel med sin overdådige indretning, og sejl blafrende i vinden.