Zanzibars dyreliv

 

Dyreliv på Zanzibar

Man skal ikke være bange for dyrene på Zanzibar, da der ikke er farlige dyr på øen. Det vil sige, at man ikke skal tjekke for skorpioner eller giftslanger, før man går i seng.

Der er dog slager på øen, men de lever kun i bushen, og man støder stort set aldrig på dem.

Men der er mange forskellige dyr på Zanzibar, der er 54 forskellige slags pattedyr på øen. Det drejer sig blandt andet om de sjældne Red Colobus aber (der kun findes på Zanzibar), 23 forskellige arter af flagermus, dværgantilopen duiker, bushy-tailed mongoose (et desmerdyr), bushbabies og elefant spidsmus. Der er så vidt vides ikke farlige rovdyr på øen længere, men der går stadig rygter om, at lokale  har set en Zanzibar leopard, der ellers regnes for at være uddød.

Der er også mange krybdyr på øen, dog ikke den farlige slags. Man kan støde på kamæleoner, mange forskellige arter af frøer, der er også den store nil varan og sejler man til Prison Island kan man se kæmpeskildpadder.

På Zanzibar er der også et rigt fulgeliv – hele 117 arter findes der på Zanzibar, Pemba Island og Mafia Island – fire af disse regnes for truede arter. Man kan blandt andet se tropiske finker, ugler samt Turacoen hvis fjerdragt ligner stammeledernes krigsmaling.

Der er naturligvis også insekter på øen – og det er ikke kun myg og fluer, der er også smukke og farverige sommerfugle.

Generelt set har øen et spændende dyreliv, og så skal man endda ikke gå og være nervøs for, at man selv eller ens børn skal støde på et potentielt farligt dyr.